Referat af Generalforsamling for år 2011 

Mødereferat:

Møde art: Generalforsamling   Formål:  Ordinær 
Møde nr.:  Ordinær     Dato:  27. 03. 2012  
Mødested: "Sognelokalet", Ørslev Skole    Kl.:    19.00
Tilstede:   Bestyrelsen:
Frank Broen (FB)
Søren Brandbjerg (SB)  
Per Thostrup (PT)     
Johannes Sørensen (JS)  
Lars Søby (LS)
Arno Verner (AW)        
Afbud fra:
Øvrige fremmødte interessenter  
Mødeleder:   Frank Broen og Dirigent  Referent:  Søren Brandbjerg  
Næste møde:         Generalforsamling 2012 .
Dagsorden: 1. Valg af dirigent  
2. Valg af stemmetællere (2)  
3. Aflæggelse af bestyrelsens beretning
4. Aflæggelse af vandværkets regnskab  
5. Indkomne forslag ( Ingen )
6. Budget for 2010 forelæggelse til godkendelse  
7. Valg af bestyrelse og suppleant
På valg er:
Frank Broen (Modtager genvalg)
Lars Søby (Modtager ikke genvalg)
Suppleant:
Søren Brandbjerg (Modtager genvalg)
8. Valg af revisorer  
På valg er:
Kai Brorson Modtager genvalg)
9. Eventuelt  
1.0  Valg af dirigent  
Heinrich Sørensen blev enstemmigt valgt til dirigent  
2.0  Valg af stemmetællere 2  
 Der blev valgt én uafhængige stemmetæller blandt forsamlingen. 
3.0 Aflæggelse af formandens beretning

Formandens (bestyrelsens) beretning

Efter generalforsamlingen sidste år konstituerede bestyrelsen sig med undertegnede som formand, Per som kasserer & miljøansvarlig, Lars som næstformand & sekretær, Johannes som vandværksbestyrer, Arno som ansvarlig for ledningsnettet.

 

Vi har i årets løb pumpet 41.872 m3 op til forbrugerne hvilket er ca. 7,9 % mindre end sidste år. Vi har tilladelse til at indvinde 100.000m³. Vi har i årets løb haft et vandspild på ca. 3 %. Udviklingen omkring vandspild følges stadig nøje med datalogger. Vi har brugt 37.472 kWh. til at pumpe vandet op, hvilket til svarer til året før.

 

Vi er ved årets slutning 320 andelshavere tilsluttet vandværket, og vi leverer derudover vand til 18 forbrugere tilsluttet Bøgegårdens Vandværk.

Økonomien har i året løb udviklet sig i positiv retning. I år 2012 må der forventes et større underskud som følge af etablering af ringforbindelse samt udskiftning af vandmålere.

 

Vandværket har efter en ekstraordinær generalforsamling ændret selskabsform fra I/S til A.m.b.a.. Ændringen har ikke egentlig indflydelse på den enkelte aftager, men betyder at man nu kun hæfter for det som er indskudt, og ikke solidarisk som det var tilfældet med I/S´et.

 

I årets løb er der sløjfet en del døde ledninger. Flere af disse har været skyld i vandspild, og det er bestyrelsens opfattelse af det fortsatte arbejde med at fjerne døde ledninger og renovere eksisterende ledningsnet vil resultere i et stadigt mindre vandspild.

 

Der er i 2011 renoveret en boring som følge af forurening. Der er efter denne renovering ingen problemer med forurening af vandet.  Der udarbejdes i øjeblikket en vedligeholdelsesplan for vandværket, således at det sikres at den tekniske standard af vandværket er optimal.


Til slut vil jeg gerne takke den siddende bestyrelse for et godt samarbejdet i det forløbne år.

 

Formandens beretning blev enstemmigt godkendt.
4.0 Aflæggelse af vandværkets regnskab

Kassereren fremlagde og kommenterede udgifts- og indtægtsposter for regnskabet for år 2011.

På forespørgsel fra forsamlingen uddybede Kassereren om forhold omkring aktiver og passiver i forbindelse med firmaet Gefion.

Vandværkets regnskab blev enstemmigt godkendt.

5.0 Indkomne forslag

Ørslev Vandværk har modtaget 1 stk. forslag, men da dette var indleveret efter fristens udløb den 15. februar, kunne det ikke behandles på Generalforsamlingen.

6.0 Budget for 2008 forelægges til godkendelse
   

Kassereren fremlagde og kommenterede budget for år 2012.

Kassereren kommenterede at der er afsat midler til etablering af ”Vandledning til Faxe Vandforsyning” samt ”Ny vandledning Havemarksvej”.

Kassereren uddybede investeringsbehovet og investeringsbudgettet for 2012-2021.

Udgifterne er skønnede erfaringspriser, og er afhængig af bl.a. den specifikke placering af det aktuelle anlæg.

Budgettet er udarbejdet ud fra bedste skøn fra året 2011 på hvor store afgifter og skatter bliver.

Vandværkets budget blev enstemmigt godkendt.

7.0 Valg af bestyrelse og suppleant  
  På valg til bestyrelse er:
Frank Broen 
Lars Søby
På valg til suppleant er:  
Søren Brandbjerg
Alle på valg blev genvalgt
8.0 Valg af revisorer  
På valg er
Kai Brorson
Blev genvalgt
9.0   Eventuelt   Der var ikke punkter til eventuelt
9.1 Spørgsmål

Fra forsamlingen blev der rejst debat omkring placering af affald (halm-/ bioaske-affald) på en af Ørslevs omkringliggende marker.

En tilhører har rejst forholdet med Miljøstyrelsen samt Roskilde -, Ringsted og Faxe Kommune, og redegjorde for sagen indtil nu.

Ejendommen og tilhørende marker er beliggende i Faxe Kommune og delvis Ringsted Kommune, og korrespondancen er indtil videre endt/stoppet ved yderligere kontakt til Faxe Kommune.

Tilhøreren vil fortsætte korrespondancen med de implicerede parter, og bestyrelsen i Ørslev Vandværk vil løbende blive orienteret, og tog samtidig redegørelsen til efterretning.

Dirigenten takkede herefter for god ro og orden og afsluttede generalforsamlingen.

Dirigenten takkede for god ro og orden og afsluttede generalforsamlingen

Konstitueringsmøde.
Formand Frank Broen
Næstformand og sekretær Lars Søby
Kasserer og Miljøansvarlig Per Tostrup
Ledningsansvarlig Arno Verner
Vandbestyrer Johannes B. Sørensen
Til forsiden Til Regnskab for 2011 ( PDF fil )